Chopin

Frederic Chopin ville være blevet 200 år i år, hvis han havde levet. Og med god grund fejres han i den anledning i det meste af verden. Få komponister har som han sat sit mærke på vesterlændingenes musikalske hverdag. Alle kender eller har hørt et eller flere af hans udtryksfulde klaverstykker, enten de ved det eller ej. Og hele den musikalske verden ville have set anderledes ud, hvis ikke han havde eksisteret. Han er det bedste bevis på, at der ikke er vandtætte skodder mellem de musikalske genrer. F.eks. står ikke blot den klassiske klavermusik, men også jazzklaverspillet og popballaden i gæld til Chopin.

Udover tre klaverkoncerter skrev Chopin næsten kun korte klaverværker. Han var frem for nogen det nyopfundne klavers komponist. Med valse, polonæser og mazurkaer, man ikke kunne danse til. Etuder, der ikke kun var etuder. Præludier, der ikke var præludier. Han kaldte dem for f.eks. opus 10 nr. 12, opus 28, nr. 15, opus 64, nr. 1, osv. Andre har døbt dem Revolutionsetuden, Regndråbepræludiet, Minutvalsen osv.

Med de ofte iørefaldende melodier er meget af hans musik nem at gå til. Og mange betages af det udtryk af længsel og smerte, der synes at knytte sig til hans musik.
Oscar Wilde sagde: ”Når jeg har spillet Chopin er det som om, jeg har grædt over synder, jeg ikke har begået og sørget over tragedier, jeg ikke har oplevet”. Og han tilføjede: ”Musikken skaber forbindelse til en fortid, jeg har glemt, og fylder mig med en følelse af sorg, der har været skjult for mine tårer”.

Han er født i Polen i 1810 og gjorde sig tidligt bemærket som vidunderbarn a la Mozart både som pianist og komponist. Som 7 årig fik han sin første komposition udgivet, og han begyndte snart efter at give offentlige koncerter i Warszawa. Her fik han også en grundig uddannelse i såvel musik som i almindelige skolefag. I ferierne på landet modtog han et uudsletteligt indtryk af sit lands folkemusik, en kilde, han øste af i resten af sit liv.
Under en succesfyldt koncertrejse til Wien i november 1830 modtog han efterretninger om polakkernes oprør mod den russiske tsar, et oprør, der brutalt blev slået ned af den russiske hær.

Chopin drog ikke tilbage til Polen, men bosatte sig i stedet i Paris, hvor han blev en del af dels den polske flygtningekoloni og dels af den parisiske intellektuelle og kunstneriske elite. Han så aldrig Polen igen, men længtes efter sit fædreland resten af sit liv. Selvom han efterhånden nødigt gav koncerter, havde Chopin stor succes i Paris. Han blev et kendt navn, ikke bare i fagpressen men også i sladderspalterne. Især, da han slog sig sammen med den kontroversielle, fraskilte, kvindelige forfatter, der skrev under pseudonymet Georges Sand. De levede et liv sammen, der ikke var uden problemer. Men Georges Sand tog sig af Chopin, der efterhånden blev mere og mere nedbrudt af tuberkulose. Han døde i Paris efter en koncertrejse til England i 1849.

Chopin blev i Frankrig betragtet som en fransk komponist, og han blev derfor naturligvis begravet i Paris. Men i hjertet var han polak. Derfor blev hans hjerte efter Chopins eget ønske af hans søster bragt til Warszawa, hvor det blev lagt i en urne i Hellig Kors Kirken.